Get Adobe Flash player

Moti....va´for noget?

De fleste ledere går på kurser for at lære hvordan de skal motivere deres medarbejdere.
Men - motivation handler ikke kun om hvem der motiverer og hvem der skal motiveres. Motivation handler i langt højere grad om engagement og indre mental styrke.

De fleste trænere, ledere og pædagoger vil sikkert nikke genkendende til en følelse af at skulle underholde. En ulige kamp mod gode og dårlige undskyldninger.
Og - jeg tror ikke på at man kan motivere nogen der ikke vil motiveres.

Underhund og overhund vil altid slås, så den store udfordring ligger altså i at finde ind til de faktorer, der gør at mennesker bliver i stand til at motivere sig selv.
Det er alt for let at sige at ting er kedelige og uinspirerende.
Det er alt for let at sige at jeg er træt i dag.

Målsætninger
En af de vigtige faktorer til at opbygge en mental styrke er målsætninger. Jeg taler om hvordan man kan tage fat om disse målsætninger, hvordan man fører dem ud i livet og hvilke faktorer der spiller ind når man tror det hele kører på skinner!

Præstationsangst
Præstationsangst er en af årsagerne til at motivationen kan være lav. Mange af os har præstationsangsten inde under huden i hverdagen i større eller mindre grad, og angsten kan komme til udtryk på mange forskellige måder.
Jeg taler om præstationsangst udfra egne erfaringer. Hvordan håndterer vi angsten når den dukker op? Hvordan kommer angsten til udtryk? Hvad er årsagen? etc.